Musik & Studie

Vi tilbyder et uddannelsesforløb, hvor vi i samarbejde med professionelle studier,  giver de unge mulighed for at stifte bekendtskab med alle væsentlige områder inden for musikproduktion. Vi underviser dem i forskellige optage -og redigeringprogrammer og de unge kommer igennem musikproduktion fra den første indspilning til den endelige masteringsproces.

Vi har faste dage hver uge i studiet, hvor de unge kan afprøve deres teoretiske viden i praksis.

Undervisningen omfatter blandt andet:

  • Brug af forskellige musikprogrammer.
  • Klipning af samples og redigering af tempo, pitch og lignende.
  • Brug af masteringprogrammer
  • Indspilning af vokaler og musikinstrumenter.
  • Generel musikforståelse.
  • Teknik i studiet.
Som i de andre tilbud på Erhvervsskolen starter vi dagen med fælles morgenmad, inden de unge tager ud i de forskellige uddannelsestilbud på arbejdspladserne. Vi mødes igen til frokost og slutter dagen med fælles undervisning med de øvrige STU-elever hjemme på skolen.

Ønsker man at supplere sin studietid, så kan man i Det Kreative Hus gå til samspil. Her får du en musikuddannelse med masser af muligheder. Du kan bl.a. lægge vægten på et hovedinstrument, på sang, pædagogik, produktion eller komposition. Kombinationen af et kunstnerisk niveau, musikalsk praksis og teori er fællestræk ved faget samspil. Du lærer at finde frem til dit eget kunstneriske udtryk og at indgå i musikalsk samspil med andre.

Alle kan få adgang til vores ungemiljø, som udfolder sig med en IT-faglig STUdietur, torsdagscafé og andre kreative aktiviteter. Det støtter eleven i at udvikle sociale kompetencer og erfaringer, til et selvstændigt og aktivt voksenliv. Unge med (ASF) autismespektrum-forstyrelse kan ofte have et specialiseret talent inden for systematik, teknik og fejlsøgning. Med den rette helhedsorienterede støtte og undervisning, får den unge kompetencer der kan føre til videre uddannelse eller varig beskæftigelse.

De IT-faglige forløb på Erhvervsskolen af 2011 er centreret omkring det kreative STUlab. På STUlab er omdrejningspunktet arbejdstræning og indlæring af effektive arbejdsmetoder, afklaring, beskrivelse af støtteindsatser og særlige behov, med henblik på at opnå størst mulig myndiggørelse.

Musik fra Erhvervsskolen